Karriere

Bliv en del af ét af Danmarks største gartnerier 

Hos bygrowers er der højt til loftet, godt arbejdsmiljø og masser af muligheder for udvikling.

bygrowers er en virksomhed som drømmer stort og hvor ambitionerne er skyhøje. Vi er en tempofyldt virksomhed på en mission om at producere årstidens planter i balance med naturen. Hvis du har lyst til at blive en del af denne rejse, vil du blive udsat for det fulde spektrum af dit arbejdsområde. Hos bygrowers betragter vi vores medarbejdere som den vigtigste ressource til at skabe forretningsmæssig succes. Alle skal trives og være godt rustede til de udfordringer, som de måtte møde i deres arbejde, og samtidig gør vi vores bedste for at skabe nogle gode rammer for personlig udvikling. Når vores medarbejdere vokser, vokser vi som virksomhed.

 

Et stærkt sammenhold

På #teambygrowers får du omkring 140 kollegaer og bliver en del af et seriøst godt sammenhold. Hos bygrowers fylder sammenhold og fællesskab rigtig meget, hvorfor vi prioriterer tid til hygge og gode grin. Det er nemlig følelsen af fællesskab, som gør, at vi kan få tingene til at lykkes og nå vores ambitioner. Vi har en stærk og velfungerende personaleforening som sørger for at planlægge arrangementer lige fra den årlige DHL-stafet med fællespisning til en heldagstur til København fyldt med spændende aktiviteter.

 

 
Der er fart på hos bygrowers og vi har mange forskellige jobs, som måske er noget for dig?

Når vi har ledige stillinger kan du finde dem på linket nedenfor, men du også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning til bogholderiet@bygrowers.dk, hvis det kribler i fingrene for at blive en del af vores team.

 

 

Elevplads

Vi er altid på udkig efter engagerede elever, som brænder for at blive væksthusgartner. Hos bygrowers bliver du elev i et gartneri med 7 afdelinger, hvor robotter og den nyeste teknik bruges i produktionen. Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikforløb, hvor man som elev bliver en del af hele processen lige stikning og prikling til pakning af planter. Hvis du overvejer eller allerede er i gang med uddannelsen til væksthusgartner hører vi gerne fra dig, hvis du er på jagt efter en elevplads, hvor udviklingsmulighederne er uendelige.

Ved spørgsmål til elevplads er du velkommen til at kontakte Claus Petersen på + 45 29 28 09 61 eller claus@bygrowers.dk.

 

Mød vores elever

Kenni, Elev 2012- 2015

Kenni startede sin karriere som elev, og i dag er han daglig leder for produktionen af kulturerne Kalanchoe, Saint Paulia, Chrysanthemum og Begonia Maculata, hvor han har ansvar for produktionsprocessen fra stikling til salgsklar plante.

Kenni tænker tilbage på sin elevtid som en tid, hvor han udviklede sig meget fagligt såvel som personligt. Hvis man spørger Kenni skal man søge elevplads hos bygrowers, fordi:

”Hvis man som elev viser interesse, er der en garanti for, at man bliver udfordret. Desuden har bygrowers mange afdelinger med forskellige kulturer, hvorfor man har mulighed for at lære meget, da der aldrig er to kulturer som dyrkes ens. Det er utrolig lærerigt at prøve at arbejde med forskellige kulturer – det gør, at man står stærkere, når man er færdigudlært, da man har lært, hvordan kulturer dyrkes på forskellige måder”.

Heidi, Elev 2013 - 2016

Heidi startede sin karriere som elev, og i dag er hun pakkeleder for kulturerne Saint Paulia og Begonia Maculata, hvor hun koordinerer arbejdsopgaver, sørger for, at daglige ordrer bliver pakket og klargjort til salg samt sikrer, at der er planter klar til fremtidige reservationer.

Heidi tænker tilbage på sin elevtid som en god tid, hvor hun lærte meget om arbejdsgangene i et stort gartneri. Hvis man spørger Heidi skal man søge elevplads hos bygrowers, fordi:

”Man får lov til at være i det samme gartneri under hele uddannelsen, og får lov til at arbejde med mange forskellige kulturer. Desuden er der uendelige muligheder – man skal bare række hånden i vejret og sige, hvad man har lyst til at prøve”.